Thetahealing

Vore tanker, værdier og overbevisninger i livet her og nu samt tidligere skaber vores liv. Nogle af vores overbevisninger og tanker er vi meget bevidste om, andre ligger på et dybere plan, hvor man kan gå ind og arbejde med at finde vores forskellige kerneoverbevisninger. Ved thetahealing arbejder terapeuten/behandleren på thetabølgeniveau, og sammen med klienten identificeres der tanker, overbevisninger og følelser som ikke længere tjener klientens liv. Terapeuten er den som bevidner, at eksisterende blokerende og ødelæggende overbevisninger om sig selv og livet, nu bliver slettet og ændret til skabende og positive tanker og overbevisninger om sig selv og livet. Ved thetahealing kan man arbejde både med psykiske, fysiske og åndelige temaer. Healingen arbejder dybt, og der kan ske dyb transformation og klienten erfarer og mærker ofte positive og klare ændringer i løbet af kort tid. Terapeuten er, som sagt, her vidne til healingen som er det essentielle.

 Healingen og transformationen kan også bevidnes og ske uden at terapeut og klient sidder overfor hinanden, altså som en fjernhealing. Der skal dog selvfølgelig finde et arbejde sted omkring tanker, følelser og overbevisninger i forhold til det pågældende tema forinden. Thetahealing kan heale følelsesmæssig og fysisk smerte, som bla. lavt selvværd, fysisk sygdom, psykisk smerte, manglende nære relationer, had, ensomhed, pengeproblemer, vægtubalancer m.m.

Theta-healing og Access Bars arbejder fortrinligt sammen.

Jeg har gennemgået Access Bars kursus og Foundation. Jeg uddanner og optimerer mig løbende.